CropLife Danmark

CLDK

CropLife Danmark er interesseorganisation for virksomheder, der udvikler og markedsfører konventionelle og biologiske pesticider samt biostimulanter understøttet af plantebioteknologi, præcisionsteknologier og digitale løsninger.

Lobbying Activity

Meeting with Asger Christensen (Member of the European Parliament, Shadow rapporteur for opinion) and Inari Agriculture NV

3 Nov 2023 · Agriculture

Response to Criteria to identify endocrine disruptors for plant protection products

27 Jul 2016

Dansk Planteværn finder ikke, at EU-Kommissionens forslag til kriterier for hormonforstyrrende effekter lever op til behovene for en fremtidig videnskabelig baseret regulering. Ved alene at basere kriterierne på WHO/ICPS definitionen vil en lang række stoffer både naturligt forekommende (f.eks. koffein, fytoøstrogener m.fl.) og syntetiske stoffer blive karakteriseret som hormonforstyrrende uden, at de udgør en risiko for sundhed eller for miljøet. WHO/ICPS-definitionen er et fornuftigt videnskabeligt udgangspunkt, men er i sig selv ikke egnet som basis for (regulatoriske) administrative beslutninger. Videnskabeligt baserede kriterier er nødt til at omfatte parametre som for eksempel, hvor potente stofferne er, om effekterne er reversible eller irreversible, og hvor betydende de er for sundhed og miljø i den konkrete situation, hvor stofferne anvendes. Det foreliggende forslag omfatter ingen af disse parametre. Hormonforstyrrende effekter bør håndteres som de fleste andre uønskede effekter på grundlag af en risikovurdering, der tager hensyn til både iboende egenskaber og mulig eksponering og som alligevel sikrer bevarelsen af det eksisterende høje sikkerhedsniveau for både borgernes sundhed og for miljøet. Denne synsvinkel deles også af EFSA, som nævnt i punkt 6. i preamblen til Kommissionens forslag. Det forelagte forslag til kriterier, som alene baserer sig på iboende egenskaber, vil føre til unødvendig bortfald af mange plantebeskyttelsesprodukter til stor skade for landbruget og fødevareproduktionen uden, at det medfører en større sikkerhed for borgernes sundhed eller for miljøet. Regulering af stoffer på grundlag af risikovurderinger giver større forudsigelighed og dermed bedre betingelser for udvikling og innovation på plantebeskyttelsesområdet. I Kommissionens egen konsekvensvurdering konkluderes, at alle 4 optioner vil give samme høje beskyttelsesniveau for sundhed og miljø. Alligevel har man valgt en af de optioner, som giver den største negative effekt på jordbrugets konkurrenceevne, hvilket vi mener, ikke er i overensstemmelse med princippet om proportionalitet i reguleringen.
Read full response