Local Government Denmark
KL
KL is the interest organization and member authority of Danish municipalities.
ID: 43783176689-06
Lobbying Activity
Response to Digital package – digital omnibus
14 Oct 2025
Local Government Denmark (KL) appreciates the opportunity to provide comments on behalf of Danish municipalities to the European Commissions ongoing consultation on the Digital Omnibus, which aims to simplify and update the EUs digital rulebook in areas such as data, cybersecurity, and artificial intelligence. The initiative seeks to ensure that EU digital regulation becomes more co-herent, efficient, and administratively streamlined for public authorities, businesses, and citizens alike. KL welcomes this effort, as municipalities, as public authorities, are increasingly affected by EU digital legislation and its practical implementation. Over recent years, EU digital regulation has ex-panded significantly with the AI Act and Data Act being some of the most recent example of rules designed to ensure the responsible use of technolo-gy. For municipalities, this entails a growing number of requirements for governance, documentation, reporting, and supervision, which collectively increase the administrative burden.
Read full responseResponse to Action plan against cyberbullying
28 Sept 2025
KL hilser dette initiativ velkomment, da der er behov for i øget grad at regulere krænkende adfærd online. KL bemærker, at der der også er behov for denne typer initiativer for andre målgrupper, herunder politikere, hvor chikane og trusler på sociale medier er et stigende problem. 64 pct. af danske lokalpolitikere oplevede i 2023 chikane på sociale medier. Online chikane mod politikere har konsekvenser for demokratiet, da det får dem til at trække sig fra demokratiske samtaler og i yderste konsekvens får det dem til at trække sig fra politik eller ikke at ville stille op fremadrettet.
Read full responseResponse to Cloud and AI Development Act
2 Jul 2025
Input to the EU Consultation on the Cloud and AI Development Act Municipalities face significant challenges when using cloud and AI solutions in compliance with the GDPR and other EU legislation. There is a lack of clarity and consistency in the requirements and assessments, placing a heavy burden on each municipality as the data controller. This creates uncertainty and hinders innovation and the use of new technologies in the municipalities. Local Government Denmark (KL) participates in the Danish AI Taskforce under the Ministry of Digitalisation, which aims to establish a legal framework for the use of AI systems in the public sector including the use of cloud solutions as a precondition technology to unlock the full potential of AI. We welcome the European Commissions initiative for a Cloud and AI Development Act. Local Government Denmark seeks to promote greater operational freedom, reduce dependency on non-European vendors, and ease the compliance burden on municipalities when purchasing and using cloud and AI solutions. We recommend that the upcoming regulation considers the following: 1. Provides legal and operational clarity for public authorities including placing greater responsibility on providers, so that data controllers can trust that the services they purchase are compliant and transparent throughout the whole supply chain. 2. Promoting new common solutions, guidelines and standards to reduce the current uncertainty regarding cloud and GDPR compliance. 3. Supports digital autonomy and initiatives that enable the development and adoption of European cloud and AI solutions. 4. Requirements for open data standards and support for robust exit strategies will foster vendor independence and digital sovereignty. Implementation should consider varying local and national conditions. A flexible, stepwise approach with room for adaptation including guidance and support for smaller entities is recommended. It is crucial that new regulation does not become an additional burden for those actors with the least capacity. We therefore encourage the Cloud and AI Development Act to build on existing experiences and tools already in use across Member States. The outcome of the Danish AI Taskforce under the Ministry of Digitalisation may serve as an inspiration for a more coherent and balanced EU framework that promotes innovation, security, and autonomy throughout the Union.
Read full responseMeeting with Christel Schaldemose (Member of the European Parliament)
26 Mar 2025 · aktuelle sager inden for EU-områder med relevans for kommunerne
Meeting with Morten Fjalland (Director Communications Networks, Content and Technology) and
26 Mar 2025 · Introduction to the Commission’s digital agenda, and in particular on elements concerning Artificial Intelligence, to visitors’ group of “Kommunernes Landsforening”.
Response to Evaluation of the Public Procurement Directives
7 Mar 2025
Se vedhæftet fil
Read full responseMeeting with Per Clausen (Member of the European Parliament, Shadow rapporteur for opinion)
30 Jan 2025 · public procurement
Response to Cyber Resilience Act
23 Jan 2023
Se venligst vedhæftede bemærkninger fra KL - Local Government Denmark (Transparency Reg. # 43783176689-06) vedrørende Kommissionens forslag til forordning om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer og om ændring af forordning (EU) 2019/1020.
Read full responseResponse to Data Act (including the review of the Directive 96/9/EC on the legal protection of databases)
13 May 2022
Kommissionen har inviteret til åben høring vedrørende udspillet til datafor-ordning. KL sender hermed sit bidrag og takker for muligheden for at indsende bemærkninger.
KL er interesseorganisation for de 98 danske kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere vel-færd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
KL bakker overordnet set op om hensynet bag forordningen bl.a. pga. et stigende behov for klarhed ifht. dataadgang således, at udviklingen ikke primært drives af techvirksomheder men i højere grad af hensyn til bl.a. det offentliges rolle og opgaver samt hensynet til borgerne. Særligt opfatter KL det som meget positivt, at forordningen giver mulighed for, at offentlige myndigheder i ekstraordinære situationer kan få adgang til data fra private virksomheder.
EU-domstolens Schrems II-dom har givet kommunerne store udfordringer i forhold til brugen af cloud-leverandører. Udfordringer, der kan betyde, at kommunerne er nødsaget til at foretage leverandørudskiftninger. Det er derfor som udgangspunkt positivt, at forordningsudkastets kapitel VI indfører regler, der skal lette skiftet mellem cloud-leverandører. I den forbindelse er det centralt at få afklaret, om der er afgrænsninger ifht. hvilke cloud-løsninger mv. der er omfattet. jf. de konkrete bemærkninger.
Schrems II-dommen har ligeledes skabt tvivl om, hvordan kommunerne skal forholde sig til brugen af cloud-leverandører, der kan risikere at blive mødt af anmodninger om udlevering af data fra myndigheder i tredjelande. Regulering heraf i kapitel VII, i forhold til andre data end personoplysninger med henblik på tydelighed, er derfor som udgangspunkt ligeledes positivt.
Hvornår der skal ske udlevering efter reglerne i kapitlet, er dog ikke klart, jf. de konkrete bemærkninger.
Overordnet set hæfter KL sig ved, at forordningen er uklar i forhold til roller og konsekvenser for offentlige myndigheder, herunder kommunerne, og de data, som kommunerne behandler. Særligt er det uklart, om offentlige myndigheder kan – og i givet fald i hvilket omfang – være omfattet af begreberne "udbydere af databehandlingstjenester", ”bruger” og "dataindehaver". Dette er centralt for forståelse af forordningens scope og for KLs konkrete bemærkninger til denne.
I den udstrækning at disse mulige konsekvenser for offentlige myndigheder ikke er hensigten, bør det fremgå mere eksplicit i definitioner, afgrænsninger mv. Og ligeledes i det tilfælde at hensigten fx er at regulere relationen i forhold til data mellem myndighed og borger, bør dette beskrives tydeligere. Sådan at der undgås misforståelser om reglernes gældeområde.
Det er KL’s forståelse, at forordningen omfatter en række konkrete – men delvis adskilte - indsatser, der hver især har til formål at støtte op om forordningens overordnede formål. KL anbefaler derfor, at der i indledningen til hvert kapitel slås fast hvilke aktører, der er omfattet, og hvilket ansvar de har.
Read full responseResponse to Individual Learning Accounts – A possibility to empower individuals to undertake training
20 Apr 2021
KL deler Kommissions betragtninger om, at det afgørende for både den enkelte ansatte og for arbejdsmarkedet, at der er løbende mulighed for kompetenceudvikling og for efteruddannelse, hvor kompetencer er tilpasset arbejdsmarkedets behov. KL mener dog ikke, at en individuel læringskonto i Danmark vil være en farbar vej i forhold til dels at sikre de rigtige kompetencer i forhold til hvad arbejdsmarkedet efterspørger og dels øge motivationen blandt medarbejderen til at tilegne sig ny læring. I Danmark er kompetenceudvikling og sikring af rette kompetencer i høj grad en del af det kollektive aftalesystem, dvs. at arbejdsmarkedets parter forhandler og aftaler vilkår i forhold til kompetenceudvikling mv. i kollektive overenskomster og aftaler. Parterne afsætter dermed i fællesskab midler af til sådanne formål. Det vil derfor i en dansk sammenhæng ikke være frugtbart at indføre en individuel læringskonto som en individuel rettighed gennem lovregulering.
KL tegner overenskomst for ca. 500.000 medarbejder i den kommunale sektor – dækkende stort set samtlige ansatte i de 98 danske kommuner. I vedhæftet dokument findes en række eksempler på de forskellige fonde til kompetenceudvikling, som parterne på det kommunale område har aftalt.
Før Kommissionen tager stilling til, hvordan en evt. Rådshenstilling skal udformes, vil KL opfodre Kommissionen til at kortlægge de mange forskellige ordninger og fondsmidler, der allerede findes i de respektive medlemslande. Denne kortlægning er vigtigt for at sikre, at et evt. initiativ ikke-intenderet kommer til at skade de velfungerende ordninger, der allerede eksisterer i dag.
Se venligst vedhæftet eksempler på fonde der er aftalt mellem parterne.
Read full responseResponse to Initiative on adequate minimum wages
21 Dec 2020
Vedhæftet høringssvar fra KL
Read full responseResponse to Report on the application of the General Data Protection Regulation
29 Apr 2020
KL finder, at der er behov for en general evaluering af GDPR, se vedhæftet fil.
Read full responseResponse to Strengthening the principle of equal pay between men and women through pay transparency
3 Feb 2020
KL er en arbejdsgiverorganisation som repræsenterer samtlige 98 kommuner i Danmark. De 98 danske kommuner har givet KL ret til at forhandle bindende aftaler om løn samt ansættelsesvilkår for samtlige ansatte i den kommunale sektor. KL forhandler overenskomst for ca. 500.000 medarbejder med en årlig lønsum på 175 mia. kr., hvilket gør KL til en af de største arbejdsgivere i Danmark.
https://www.kl.dk/english/
EU-kommissionen peger på, at man på europæiske plan endnu ikke er nået i mål med ligeløn for samme arbejde. Ifølge KL er der ligeløn for samme arbejde på det danske kommunale arbejdsmarked, men KL anerkender samtidig, at der i nogle europæiske lande fortsat kan være en udfordring. KL er derfor enig i EU-Kommissionens betragtninger om, at ligelønsdagsordenen skal fremmes, således at mænd og kvinder betales ligeløn for samme arbejde. Der kan med fordel være et løbende fokus på, hvorvidt medarbejderens køn har indflydelse på lønniveauet. En skævvridning i lønnen på grund af køn er hverken til gavn for medarbejderen eller for kommunerne som arbejdsgiver.
EU-Kommissionen peger på, at større gennemsigtighed i lønnen kan være med til at løse problemerne omkring manglende ligeløn. I den danske kommunale sektor er der allerede fuld gennemsigtighed i lønnen. Samtlige 98 kommuner indrapporterer løndata til Kommunerne og Regioners Løndata-kontor (KRL). Denne data er offentlig tilgængelig, og kommunalt ansatte har derfor adgang til data om deres eller andre overenskomstgruppers lønni-veau og lønsammensætning.
På baggrund af kommunernes data udarbejdes der lønstatistikker, herunder ligelønsstatistikker, som ligeledes er offentlige tilgængelige. Statistikkerne sammenholder bl.a. kommunalt ansatte kvinder og mænds anciennitet, løn-forhold, alder og fravær. Statistikken omfatter seks forskellige rapporttyper. Inden for hver af disse er der mulighed for at vælge forskellige rapportvarianter, sat til at afgrænse populationen på fx personalegrupper, ansættelses-type og aflønningsform. For yderligere information se: https://www.krl.dk/#/main
Herudover bør det nævnes at Danmarks Statistik, jf. ligelønslovens § 5a, hvert år udarbejder kønsopdelt lønstatistikker jf. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206381.
EU-Kommissionen peger på, at manglende information om lønstrukturen på organisationsniveau kan være en medvirkende årsag til manglende ligeløn. KL vil ikke anbefale, at Kommissionen indfører krav på europæisk plan om lønrapporter på organisations niveau.
En stillingskategori, uddannelse og/eller arbejdssted kan ikke i alle tilfælde sige noget præcist om, hvilke opgaver medarbejderne reelt løser, og derfor er der også grænser for, hvad der kan konkluderes ud af statistikkerne og eventuelle yderligere rapporter. Herudover forhindrer reglerne om GDPR en ”en til en” sammenligning, da der er grænser for hvor lille en gruppe, man kan lave statistik på og samtidig bibeholde anonymiteten. Herved bliver det ikke muligt sikre, at man sammenligner løn og præcis de samme arbejdsopgaver og vilkår. Statistikkerne kan give et billede af, om udviklingen går i den rigtige retning, og om der er nogle særlige stillingsområder, hvor der skal rettes særlig opmærksomhed – men de kan ikke afdække en ”en til en” arbejdssituation.
De danske regler om kønsopdelt lønstatistik går i dag længere end EU-retten om ligelønsprincippet foreskriver.
De danske regler er indført for at sikre en effektiv implementering af direktiv 2006/54/EC. Derfor udgør det nuværende direktiv 2006/54/EC også en tilstrækkelig stærk juridisk ramme for at nå målet, hvorfor der ikke er brug for yderligere lovgivning på europæisk plan. Yderligere tiltag på europæiske plan bør fokusere på effektiv implementering af nuværende direktiv, samt udveksling af bedste praksis og oplysningskampagner. En ligelønskultur er ikke kun et spørgsmål om statistikker og jura. Det handler i lige så høj grad om at italesætte en vanetænkning.
Read full response17 Jan 2019
see attached fil
Read full responseMeeting with Claes Bengtsson (Cabinet of Commissioner Margrethe Vestager)
28 Sept 2017 · EU Current Affairs
Meeting with Margrethe Vestager (Commissioner)
8 Dec 2016 · EU Policies